Se hvad dagpengereformen betyder
Folketinget har vedtaget ændringer på følgende 2 vitale dagpengeområder:
- Fra d. 1. juli 2010 er dagpengeperioden blevet forkortet fra 4 år til 2 år
- Fra d. 2. juli 2012 skal man have 1 års arbejde for at få ret til en ny 2-årig dagpengeperiode, når man har mistet retten til dagpenge
De 2 nye regler betyder ikke noget for dig, der er ledig lige nu. Men det vil få betydning i fremtiden.
Forkortelsen af dagpengeperioden fremover
For dig der er ledig i øjeblikket:
Efter 1. juli 2010 har du max. 2 års ledighed tilbage. Hvis du før 1. juli 2010 havde mere end 2 år tilbage af din dagpengeperiode, vil den altså blive forkortet.
For dig der bliver ledig efter 1. juli 2010:
Du har ret til dagpenge i 2 år
I TAK er vi i gang med at få ændret vores IT-system, så vi kan lave en konkret beregning af, hvad reglerne betyder for hver enkelt ledig. Vi regner med at kunne udsende breve ultimo september, primo oktober 2010 til jer der bliver berørt af ændringerne.


