Hvor mange pauser har jeg krav på?

Når vi taler om øvrige pauser - og altså ikke frokostpauser – ja, så begynder fortolkninger, aftaler og kutymer at spille ind. Og arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøloven siger, at hvis du har koncentreret, ensformigt arbejde, har du ret til pauser af passende varighed. Det vil sige, at sidder du en stor del af arbejdsdagen ved en skærm i en fikseret stilling, må det betragtes som koncentreret, ensformigt arbejde, og så har du ret til en pause. Arbejdsmiljøloven omtaler pauser af passende varighed, og det kan fx være de uformelle fem minutter, hvor du strækker benene, går ud og tager en kop kaffe eller tager en runde til de nærmeste kolleger for at høre, hvordan det går. 

Det kan også være den mere formelle, sociale pause, hvor man på din arbejdsplads holder fælles kaffepause i 10-15 minutter formiddag og eftermiddag. Pauserne og hvorledes man tilrettelægger de små pauser på arbejdspladsen er et spørgsmål om, hvad man kan blive enige om med ledelsen. Samarbejdsudvalget kan ligeledes inddrages.

Små pauser er sund fornuft, når man tænker på almindelig trivsel. Pauser er mest effektive hvis de kan holdes efter behov. I en tid, hvor presset stiger på de danske arbejdspladser, er det vigtigere end nogensinde at holde fast i pauserne, hvis vi ikke skal få stress eller i værste fald brænde ud. 

De gode argumenter for små pauser er

- At det sociale liv på arbejdspladsen understøttes.
- At det fremmer den kollegiale trivsel og samvær.
- At den er nødvendig for, at vi kan udføre vores arbejde og ikke laver fejl.
- At den kan bruges til vidensdeling og refleksion, og dermed være med til at løse et problem, vi måske har bakset med.