Teknisk LandsforbundTil forsiden

Helbredssikring i TL og PFA – hvad er nu det?

Af Gita Grüning d. 10. december 2009 15:35

Som noget nyt tilbyder TL nu i samarbejde med PFA medlemmerne en mulighed for at tegne en helbredssikring fra 2010. Hvad er nu det for noget, vil mange medlemmer nok spørge?

Helbredssikring er en forsikring, det enkelte medlem kan tegne med det formål at sikre sig hurtig behandling i privat regi.

TL’s udgangspunkt er og har hele tiden været, at vi vil have et offentligt sygehusvæsen, således at alle borgere, uanset økonomi, kan få behandling, såfremt de bliver syge.

Der har været en række forespørgsler fra medlemmer om det var muligt at tegne en forsikring via TL. På den baggrund har vi indgået en aftale med PFA om, at TL’s medlemmer kan tegne en helbredssikring i PFA. Altså har vi stillet tilbuddet til rådighed og overladt til den enkelte at beslutte.

Det har været vigtigt for TL, at omkostningerne til en sådan ordning, ikke påvirkede eventuelle andre ordninger, det enkelte medlem har i PFA, herunder ens pensionsopsparing.

Så hermed er tilbuddet fremsat – valget er dit!

                                                                            mvh Gita Grüning


18-02-2010 18:40 Claus Torben Jenssen

Med Teknikeren 01 kom der også et tilbud fra PFA om helbredsforsikring.
Som udgangspunkt er det nedbrydende for det offentlige system.
Mange pensionsordninger indeholder også en sådan forsikring.Det gør den feks på min arbejdsplads og hvis jeg ikke melder den fra risikere jeg betale to gange.
Det burde stå i oplægget.
Billigste løsning er sygefors.Danmark
specielt hvis man melder sig ind før man bliver 50 år.
Med venlig hilsen
Claus T.Jensen

23-02-2010 12:07 Gita Grüning

hej Claus!
Jeg er enig med dig i, at som udgangs-punkt er forsikringsaftaler med aftaler om behandling på privathospitaler nedbrydende for det offentlige sygehus-væsen. Men vi har en regering der ikke synes det er et problem og at arbejds-givere kan få fradrag når de tilbyder den til deres medarbejdere.
På den baggrund har vi haft en efterspørgsel efter produktet, og derfor gjort det muligt for den enkelte selv at træffe beslutningen om, om man ønsker en behandlingsforsikring. Det har været vigtigt for både TL og mig, at det var det enkelte medlem, der traf en beslutning i den retning og at vi ikke skal gøre os til dommer over medlemmernes valg. Eneste krav fra TL's side var, at det ikke måtte påvirke ens pensionsvilkår.
mvh Gita Grüning

Navn:
Email:
URL:
Kommentar:


Indtast de sidste tre bogstaver i det danske alfabet



Tilbage

gita grüning

Formand for TL siden 2006

Formand for TL's lokalafdeling i Frederiksborg Amt 1994-2006

 

TL GIVER
- TRYGHED OG INSPIRATION I ARBEJDSLIVET.
- PERSONLIG RÅDGIVNING I DE NI LOKALAFDELINGER.
- MEDLEMSFORDELE OG RABATTER.

SE TL.DK

Teknisk Landsforbund er en moderne faglig organisation for ca. 30.000 kreative specialister, der er uddannet eller arbejder inden for teknik, design, formgivning eller konstruktion.