Status over overenskomstforhandlingerne fredag den 19/2 kl. 12.30
Af Gita Grüning d. 19. februar 2010 12:10Der er intet sket med forhandlingerne siden parterne skiltes søndag aften.
Nu har forligsmanden indkaldt til møder i dag og det må forventes at han bliver enig med parterne om at genoptage forhandlingerne. Der skal naturligvis findes en forhandlingsløsning, idet ingen - hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere - kan have interesse i en konflikt efter en så lang økonomisk nedtur, som har ramt den hele verden.
Derfor går jeg også, som en af parterne i forhandlingsudvalget, gerne til nye møder i denne weekend med den åbne dagsorden, at der skal findes et forlig, der er fornuftigt for alle parter og som vi efterfølgende hver især kan anbefale vores bagland at stemme hjem.
Jeg håber og tror at TL's medlemmer er enige i denne tilgang og hører meget gerne fra jer.
med venlig hilsen
Gita Grüning
Tilbage