Teknisk LandsforbundTil forsiden

Gode råd om medarbejdersamtaler - MUS

Få indflydelse på din faglige og personlige udvikling
MUS er en medarbejderudviklingssamtale. Her er der fokus på din udvikling. Samtalen skal også sikre, at dine kompetencer står i forhold til de krav, som virksomheden og din arbejdssituation stiller.

Det er vigtigt, at du husker på, at samtalen bygger på gensidighed. Både du og din arbejdsgiver er afhængige af hinanden. Og for dig som arbejdstager er der klare fordele ved en samtale.

Hvad får jeg ud af samtalen?
Fordelene ved MUS er, at du kan få:

  • Større indflydelse på og synliggørelse af din egen arbejdssituation
  • Feedback på din måde at arbejde på
  • Øget indflydelse på din efter- og videreuddannelse
  • Mulighed for at skabe kontinuitet i din udvikling

Det er også vigtigt, at du er godt forberedt til samtalen. Du skal f.eks. tænke på, at samtalen er en del af et udviklingsforløb, og at den kræver opfølgning. Har du ønsker til efteruddannelse? Har du nået målene fra den sidste samtale?

Oftest får du et skema til forberedelse 14 dage før samtalen. Skemaet skal ses som udgangspunkt for samtalen, men der skal også være plads til at tage andre, individuelle forhold op.

Husk at løn ikke bør være en del af MUS-samtalen.

Få hjælp fra TL
I vores pjece om MUS kan du læse meget mere om formålet med samtalen, og hvordan du forbereder dig til den.
Pjece om MUS

 

TL GIVER
- TRYGHED OG INSPIRATION I ARBEJDSLIVET.
- PERSONLIG RÅDGIVNING I DE NI LOKALAFDELINGER.
- MEDLEMSFORDELE OG RABATTER.

SE TL.DK

Teknisk Landsforbund er en moderne faglig organisation for ca. 30.000 kreative specialister, der er uddannet eller arbejder inden for teknik, design, formgivning eller konstruktion.