Min arbejdsgiver har meddelt, at han ikke udbetaler løn i denne måned.
Hvad skal jeg gøre, og hvad nu med mine udgifter?
Uanset årsagen til at din arbejdsgiver ikke udbetaler dig løn, skal du hurtigst muligt kontakte Teknisk Landsforbund (TL).
Indtil dine forhold er afklaret, skal du møde på arbejde, som du plejer, ellers risikerer du at miste dine rettigheder.
Har du været medlem af TL i mere end 12 måneder vil du meget hurtigt kunne låne den manglende løn fra TL's hjælpefond. Det gælder i reglen også lønnen i opsigelsesperioden, hvis du ikke får den til den tid, du normalt ville. Lånet er rentefrit.
Er der tale om konkurs, skal dine krav om tilgodehavende løn og feriepenge anmeldes til Lønmodtagernes Garantifond og konkursboet.
Min arbejdsgiver har indgivet konkursbegæring til retten i dag - skal jeg så møde på arbejdet i morgen?
Ja - en funktionær må aldrig udeblive uden varsel fra arbejdet.
Du skal møde på arbejdet og afvente, at der bliver afsagt et "konkursdekret" i Skifteretten. Skifteretten vil udpege en advokat, som tager stilling til, om du skal arbejde eller ej. Advokaten skal i det hele taget sørge for at du og de øvrige ansatte får besked om, hvad der sker.
Læs mere i pjecen Betalingsstandsning og konkurs
Hvis du ikke får løn, eller din arbejdsgiver går konkurs.
Find din afdeling
TL i 2009 modtager fire gange så mange konkurssager som i 2006