Det er vigtigt at have en pensionsordning, som kan sikre dig her og nu
- og samtidig være en opsparing til fremtiden
Hvis du er ansat i en virksomhed, der er dækket af en Teknisk Landsforbunds overenskomster, har du en pensionsordning. Er du ansat i en virksomhed, hvor der ikke er overenskomst, kan du også godt have en pensionsordning. Den er så enten aftalt for hele virksomheden eller individuelt - under alle omstændigheder skal det stå på dit ansættelsesbevis.
Hold øje med din pensionsordning
Nogle gange "glemmer" arbejdsgiverne at indbetale til pensionsordningerne, så hold øje med det på din lønseddel.
Mange ordninger giver mulighed for, at du kan foretage nogle valg, så din pensionsordning passer til din livssituation. Der er derfor flere gode grunde til, at du skal have et godt øje til din pensionsordning.
Vi har samlet nogle spørgsmål om pension, som gælder uanset hvor du har din pensionsordning.
Se spørgsmål og svar
Har du en af TL's pensionsordninger?
Se TL's pensionsordninger hos PFA
Hvad får jeg ud af min pensionsordning?
Hvis du er ansat under en af TL's overenskomster, får du eller din familie:
En udbetaling, som er med til at sikre dig en tryg alderdom, når du går på pension.
En invalide-pension, hvis du bliver syg og ikke længere kan passe dit arbejde.
Et beløb, som er en sikring til din familie, hvis du dør.