Hvor meget ferie har jeg krav på?

Efter ferieloven har du ret til fem ugers ferie (25 dage) i hvert ferieår.
Ferieåret går fra 1. maj til 30. april.

Hovedferie

Du har krav på, at tre uger af din ferie bliver placeret i tidsrummet fra 1. maj til 30. september (hovedferien). Du kan godt aftale med din arbejdsgiver, at din hovedferie placeres uden for denne periode. Du kan også aftale, at du deler din hovedferie.

Øvrig ferie
De to sidste uger (øvrig ferie) har du ret til at få som hele uger (2 x 1 uge). Du kan aftale, at de deles op. Du kan aftale med din arbejdsgiver, hvornår øvrig ferie skal holdes. Det kan være både før og efter hovedferien.

Hvis du ikke kan blive enig med din arbejdsgiver om, hvornår din øvrige ferie skal ligge, er det i sidste ende din arbejdsgiver, der har retten til at bestemme.

Feriefridage
TL har i de kollektive overenskomster forhandlet sig frem til fem feriefridage/særlige feriedage. Er du ansat på en arbejdsplads, som er overenskomstdækket, har du derfor ud over de fem ugers ferie krav på fem feriefridage/særlige feriedage med løn.

Ferieloven

Har du brug for at læse mere om feriereglerne, kan du se i pjecen
Kort om ferieloven