Jeg har ikke fået holdt al min ferie, hvad sker der med resten?

Hvis du ikke har nået at holde al din ferie, er dine rettigheder afhængige af, hvorfor du ikke har holdt din ferie.

Udgangspunktet er nemlig at løn under ferie og feriegodtgørelse kun udbetales, hvis ferie holdes.


Har du optjent ferie ud over 20 dage, kan du overføre disse dage til det følgende ferieår. Du skal i så fald lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om overførslen.


Hvis du er afskåret fra at holde ferie, kan du i særlige tilfælde få udbetalt feriepenge uden at holde ferie.

Dette gælder når der er tale om en såkaldt feriehindring. Som feriehindring regnes, i henhold til bekendtgørelsen om ferie, blandt andet følgende situationer:

  • Sygdom
  • Barsels- eller adoptionsorlov
  • Ophold i udlandet
  • Overgang til selvstændig
  • Værnepligt
  • Anbringelse i Kriminalforsorgens institutioner og tvangsanbringelse

Du kan dog også få udbetalt ikke brugte feriepenge, hvis de netto udgør mindre end 1.500 kr. og stammer fra den 5. ferieuge.


Ferieloven

Har du brug for at læse mere om feriereglerne, kan du se i pjecen
Kort om ferieloven

Ferieoverførsel

I de fleste overenskomster finder du mere detaljerede regler og evt. blanket til ferieoverførsel. På det offentlige område står det i ferieaftaler.
Læs mere om ferieoverførsel