Sygdom og løn


Får jeg løn, når jeg er syg?
Når du er funktionær, betragtes dit fravær på grund af sygdom som "lovligt forfald". Det betyder, at du får løn under sygdom.

Når du bliver syg og ikke kan møde på arbejdet, skal du give arbejdsgiveren besked. Du skal derfor være opmærksom på, hvad der gælder for dig. Det vil du typisk kunne se i din ansættelseskontrakt eller i eneventuel personalehåndbog.

Får jeg løn, når mit barn er sygt?
Alle Teknisk Landsforbunds overenskomster giver ret til frihed med løn i forbindelse med barns 1. sygedag.

Afhængig af hvilken overenskomst på det private område, du er omfattet af, indtræder retten fra det tidspunkt, du bliver ansat eller efter et bestemt antal måneders ansættelse.

Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, vil din ret til frihed med løn på barns 1. sygedag være afhængig af, hvad du har aftalt med din arbejdsgiver.

Hvis du er ansat i stat, region eller kommune, har du ret til frihed med løn i forbindelse med barns 1. og 2. sygedag. Denne ret har du fra det tidspunkt, hvor du er blevet ansat.

Barns 1. sygedag

Se reglerne om ret til frihed med løn ved barns sygdom i din overenskomst.
Overenskomster