Teknisk LandsforbundTil forsiden

CAD-supporter

Vejdirektoratet

Ansøgningsfrist: 10. august 2010 00:00:00


CAD-Supporter til dynamisk Microstation-team hos Vejdirektoratet i Skanderborg

Vejdirektoratet har mere end 200 brugere af MicroStation fordelt på 8 forskellige tjenestesteder. Vi har anvendt MicroStation i 20 år og bruger desuden andre af Bentleys produkter.

Vi tilbyder

En spændende stilling som supporter af vores mange CAD-brugere i Vejdirektoratet. Du vil komme til at indgå i et team af udviklere og administratorer, der sammen med dig har ansvaret for, at MicroStation og øvrige Bentley-produkter fungerer optimalt i virksomheden.

Udover den direkte support af brugere vil det også blive din opgave at holde dig a jour med udviklingen inden for området. Dette vil du få mulighed for dels ved selv at udforske produkterne og dels gennem uddannelse. Du vil således få gode muligheder for personlig udvikling gennem deltagelse i relevante kurser, seminarer og konferencer i ind- og udland.

Det vil også være din opgave at arrangere både interne og eksterne kurser for brugerne, så de er orienteret om den nyeste udvikling om programmerne.

Du vil organisatorisk blive placeret i afdelingen Teknik i Anlægsdivisionen men fysisk tilknyttet MicroStation-teamet. Du skal supportere alle de tjenestesteder, hvor der anvendes MicroStation.

Dine kvalifikationer

Vi har brug for en person, der gennem erfaring og entusiasme er i stand til at løfte og videreudvikle vores brugere. Du har en relevant teknisk uddannelse samt et indgående kendskab til CAD-værktøjer, herunder MicroStation.

Du er nysgerrig og god til at møde brugere på alle niveauer på en venlig og imødekommende måde. Du formår gennem kreative tanker at optimere processer. Du kan engagere dig i interne og eksterne brugergrupper, eksempelvis Bentleyuser.dk

Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning og support, samt at du har gode formidlingsevner i både skrift og tale til hhv. udarbejdelse af brugervejledninger og telefonisk support.


Se hele annoncen som PDF
 

TL GIVER
- TRYGHED OG INSPIRATION I ARBEJDSLIVET.
- PERSONLIG RÅDGIVNING I DE NI LOKALAFDELINGER.
- MEDLEMSFORDELE OG RABATTER.

SE TL.DK

Teknisk Landsforbund er en moderne faglig organisation for ca. 30.000 kreative specialister, der er uddannet eller arbejder inden for teknik, design, formgivning eller konstruktion.