Teknisk LandsforbundTil forsiden

Arbejdsmiljøpolitik
At udarbejde en overordnet politik på arbejdsmiljøområdet, handler i bund og grund om at systematisere det egentlige arbejdsmiljøarbejde. Det, der måske fungerer godt på én virksomhed, kan vise sig slet ikke at fungere på en anden. Det er derfor nødvendigt, at arbejdet med arbejdsmarkedspolitikken tilrettelægges på den rigtige måde og at man handler på baggrund af kulturen og de traditioner der findes i virksomheden, og ikke kopiere nogle modeller som vil være utopiske i en anden virksomhed. Så er det hele dømt til at mislykkedes.

Ønsker virksomheden at være med i kampen om førertrøjen, er det vigtigt, at der bliver udarbejdet en plan over de ønsker og tiltag der kan fremme det interne miljø, så virksomheden fremstår som en ren og behagelig virksomhed at arbejde i. Det stiller store krav til, at kommunikationen mellem ledelsen og de ansatte er i orden, da presset udefra er enormt på dagens arbejdsmarked.

En af de væsentlige forudsætninger for at kunne komme godt i gang er, at:
- formulerer de mål, I vil arbejde efter,
- indsatsen bør have et forebyggende sigte, frem for helbredende,
- indsatsen bør være helhedsorienteret

En formuleret politik på arbejdsmiljøområdet er en god aktiv for virksomheden at styre efter, og dermed gøre arbejdsmiljøet synligt – både overfor de ansatte, men også over for kunder og samarbejdspartnere. En arbejdsmiljøpolitik, nedskrevet i støvede ringbind, placeret på en hylde i arkivet er intet bevendt. Formålet med miljøpolitikken er at sende signaler ud i virksomheden og omverdenen - at her, der tager man arbejdsmiljøet alvorligt.

Hovedansvaret ligger hos arbejdsgiveren, men den enkelte har også et betydeligt personligt ansvar for, at arbejdsmiljøet er i orden, og at det fungerer i praksis.

Skal arbejdsmiljøpolitikken lykkes, er det af afgørende betydning, at arbejdsmiljøarbejdet systematiseres, og at arbejdet med miljøet bliver en aktiv og integreret del af sikkerhedsudvalgets arbejde. Samarbejde og engagement omkring arbejdsmiljøindsatsen opnås bedst ved at involvere alle i arbejdet for et godt arbejdsmiljø.

Man bør derfor i fællesskab formulere målene for indsatsen. Det er vigtigt, at der opnås synlige resultater af arbejdet for et bedre arbejdsmiljø for at holde engagementet. Arbejdsmiljøpolitikken skal bygge på motivation, hvis det skal lykkedes. Herved sikre man sig, at alle er med i arbejdet om et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet er ikke en statisk størrelse, det udvikler sig hele tiden. Det er derfor vigtigt at tage temperaturen på arbejdsmiljøarbejdet, og løbende justere og tilpasse arbejdsmiljøarbejdet, så det derved bliver styrket.

Arbejdspladsvurdering (APV) er en klokkeklar mulighed og et godt værktøj til at få udarbejdet en brugbar arbejdsmiljøpolitik der er skræddersyet til virksomheden og dens tradition og kultur.

Kom godt i gang:
- Udarbejd en handlingsplan (APV), hvor alle forhold beskrives:
- hvilke forhold er det nødvendigt man gør noget ved
- hvilke mål skal nås
- er der alternative muligheder
- hvem er ansvarlig
- oma.

 

TL GIVER
- TRYGHED OG INSPIRATION I ARBEJDSLIVET.
- PERSONLIG RÅDGIVNING I DE NI LOKALAFDELINGER.
- MEDLEMSFORDELE OG RABATTER.

SE TL.DK

Teknisk Landsforbund er en moderne faglig organisation for ca. 30.000 kreative specialister, der er uddannet eller arbejder inden for teknik, design, formgivning eller konstruktion.