Arbejdsskade
Arbejdsskade er en fællesbetegnelse for helbredsmæssige forringelser, der skyldes arbejdet eller de forhold hvorunder arbejdet foregår. Arbejdsskaden kan opstå akut, men kan også opstå som følge af påvirkninger af kortere eller længere varighed.
Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade – både ulykke, kortvarige skadelige påvirkninger og arbejdsbetingede lidelser, men læger, tandlæger og arbejdsgivere har særlige forpligtigelser til at anmelde. Arbejdsmiljøloven angiver at arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde til Arbejdstilsynet, når en arbejdsulykke medføre 1 dags sygefravær eller mere udover tilskadekomstdagen. Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet snarest, og senest 9 dage efter første fraværsdag.
Formålet med anmeldelse til Arbejdstilsynet er bl.a. at sikkerhedsorganisationen og Arbejdstilsynet får et overblik over de arbejdsskader der sker, og som kan danne grundlag for det forebyggende arbejde.
Pådrager du dig en arbejdsskade, vil afdelingskontoret rådgive og vejlede dig, samtidig med, at vi vil yde dig den støtte du måtte ønske. Vi skal i afdelingen forsøge at lette presset for den skadelidte, ligesom vi skal være garant for, at de nødvendige papirer som indgår i anmeldelsen bliver udfyldt korrekt.
Arbejdsskader opstår i utallige varianter på teknikernes arbejdspladser. Ved arbejde med farlige kemikalier, ved ekstraordinære flytteopgaver, ved længer tids arbejdspres, overbelastning osv. Den typiske arbejdsskade blandt tekniker er dog arbejdet med musen.
Vi har på afdelingskontoret udarbejdet en ”vandrejournal”, hvor vi forsøger at kortlægge alt hvad der er sket i forbindelse med skaden/ulykken. Den skal være med til at sikre, at alt fakta omkring ulykken/skaden kommer frem og indgår i anmeldelsen til Arbejdstilsynet, så der ikke glemmes noget. ”Vandrejournalen” indgår på lige fod med anmeldelsesblanketten til Arbejdstilsynet, som en slags understøttende sagsmappe.
”Vandrejournalen” skal forsøge at give den skadelidte et overblik over dennes arbejdsskade, hvor flest mulige oplysninger indgår som en slags huskeliste, således, at behandlingen bliver så god og enkel som mulig. ”Vandrejournalen” skal gøre vejen korter mellem arbejdsskade og til forebyggelse.
Når skaden er sket, kan der evt. blive tale om erstatning. Men der er mange regler på området, og man kan læse mere om skadeanmeldelse, på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.
Anmeldelsen af skaden er ikke ensbetydende med, at den uden videre bliver anerkendt som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse har svært ved at acceptere arbejdsskader forårsaget af arbejde med musen. Der er flere forhold som spiller ind, inden den enten bliver accepteret eller forkastet. Når skaden er anerkendt som arbejdsskade, skal der tages stilling til, om der kan ydes erstatning, men det er en lang sej proces man skal igennem.
Gode grunde til at anmelde ulykker eller arbejdsbetingende skader:
- mulighed for erstatning
- anmeldelsen kan hjælpe andre med samme skadetype
- et redskab til at forebygge aktiviteter på virksomheden
- et redskab til at påpege gamle og nye problemer i arbejdsmiljøet
Der er to slags skemaer som skal udfyldes, alt afhængig om anmeldelsen er af en arbejdsulykke eller en formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelse.
Er der truffet en afgørelse i en sag, er der mulighed for at anke sagen hvis afgørelsen ikke er tilfredsstillende. Klagen sendes til Arbejdsskadestyrelsen, som tager sig af det videre arbejde i anke spørgsmålet. Der gælder ingen særlige frister for at få genoptaget en sag, når styrelsen har afvist, at der er tale om en arbejdsskade.
Hvis der er truffet afgørelse om erstatning, gælder der normalt en frist på 5 år. Denne frist regnes normalt fra den første afgørelse om erstatning.
Den, der søger om at få sin sag genoptaget, må redegøre nærmere for, hvordan situationen har ændret sig væsentligt på grund af arbejdsskaden.
Hvad kan jeg som sikkerhedsrepræsentant være opmærksom på?
- Sørg for at have anmeldelsesblanketter liggende på virksomheden
- Lav en aftale med ledelsen om, at du deltager sammen med en kollega, når skaden skal anmeldes - Send kopi af anmeldelsen til afdelingen, så de ved at en kollega er kommet til skade
- Foreslå at den skadelidte tager en kollega/ven med til lægen. To hører bedre end én
- Sørg for at den skadelidte skriver sine symptomer ned dag for dag, så man senere kan se om der er sket forværring
- Hold kontakt med kollegaen under længere tids sygdom
- Vær med til at sikre at sikkerhedsorganisationen får kopi af anmeldelsen og at den kommer med forslag til, hvordan lignende ulykker kan forebygges.
- Vær opsøgende – deltag i de kurser du har mulighed for, f.eks. Arbejdsmiljøkurserne, kurser i FIU systemet (Fagbevægelsens Interne Uddannelser), samt kurser i lokalafdelingen
Arbejdsskade er en fællesbetegnelse for helbredsmæssige forringelser, der skyldes arbejdet eller de forhold hvorunder arbejdet foregår. Arbejdsskaden kan opstå akut, men kan også opstå som følge af påvirkninger af kortere eller længere varighed.
Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade – både ulykke, kortvarige skadelige påvirkninger og arbejdsbetingede lidelser, men læger, tandlæger og arbejdsgivere har særlige forpligtigelser til at anmelde. Arbejdsmiljøloven angiver at arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde til Arbejdstilsynet, når en arbejdsulykke medføre 1 dags sygefravær eller mere udover tilskadekomstdagen. Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet snarest, og senest 9 dage efter første fraværsdag.
Formålet med anmeldelse til Arbejdstilsynet er bl.a. at sikkerhedsorganisationen og Arbejdstilsynet får et overblik over de arbejdsskader der sker, og som kan danne grundlag for det forebyggende arbejde.
Pådrager du dig en arbejdsskade, vil afdelingskontoret rådgive og vejlede dig, samtidig med, at vi vil yde dig den støtte du måtte ønske. Vi skal i afdelingen forsøge at lette presset for den skadelidte, ligesom vi skal være garant for, at de nødvendige papirer som indgår i anmeldelsen bliver udfyldt korrekt.
Arbejdsskader opstår i utallige varianter på teknikernes arbejdspladser. Ved arbejde med farlige kemikalier, ved ekstraordinære flytteopgaver, ved længer tids arbejdspres, overbelastning osv. Den typiske arbejdsskade blandt tekniker er dog arbejdet med musen.
Vi har på afdelingskontoret udarbejdet en ”vandrejournal”, hvor vi forsøger at kortlægge alt hvad der er sket i forbindelse med skaden/ulykken. Den skal være med til at sikre, at alt fakta omkring ulykken/skaden kommer frem og indgår i anmeldelsen til Arbejdstilsynet, så der ikke glemmes noget. ”Vandrejournalen” indgår på lige fod med anmeldelsesblanketten til Arbejdstilsynet, som en slags understøttende sagsmappe.
”Vandrejournalen” skal forsøge at give den skadelidte et overblik over dennes arbejdsskade, hvor flest mulige oplysninger indgår som en slags huskeliste, således, at behandlingen bliver så god og enkel som mulig. ”Vandrejournalen” skal gøre vejen korter mellem arbejdsskade og til forebyggelse.
Når skaden er sket, kan der evt. blive tale om erstatning. Men der er mange regler på området, og man kan læse mere om skadeanmeldelse, på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.
Anmeldelsen af skaden er ikke ensbetydende med, at den uden videre bliver anerkendt som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse har svært ved at acceptere arbejdsskader forårsaget af arbejde med musen. Der er flere forhold som spiller ind, inden den enten bliver accepteret eller forkastet. Når skaden er anerkendt som arbejdsskade, skal der tages stilling til, om der kan ydes erstatning, men det er en lang sej proces man skal igennem.
Gode grunde til at anmelde ulykker eller arbejdsbetingende skader:
- mulighed for erstatning
- anmeldelsen kan hjælpe andre med samme skadetype
- et redskab til at forebygge aktiviteter på virksomheden
- et redskab til at påpege gamle og nye problemer i arbejdsmiljøet
Der er to slags skemaer som skal udfyldes, alt afhængig om anmeldelsen er af en arbejdsulykke eller en formodede eller konstaterede arbejdsbetingede lidelse.
Er der truffet en afgørelse i en sag, er der mulighed for at anke sagen hvis afgørelsen ikke er tilfredsstillende. Klagen sendes til Arbejdsskadestyrelsen, som tager sig af det videre arbejde i anke spørgsmålet. Der gælder ingen særlige frister for at få genoptaget en sag, når styrelsen har afvist, at der er tale om en arbejdsskade.
Hvis der er truffet afgørelse om erstatning, gælder der normalt en frist på 5 år. Denne frist regnes normalt fra den første afgørelse om erstatning.
Den, der søger om at få sin sag genoptaget, må redegøre nærmere for, hvordan situationen har ændret sig væsentligt på grund af arbejdsskaden.
Hvad kan jeg som sikkerhedsrepræsentant være opmærksom på?
- Sørg for at have anmeldelsesblanketter liggende på virksomheden
- Lav en aftale med ledelsen om, at du deltager sammen med en kollega, når skaden skal anmeldes - Send kopi af anmeldelsen til afdelingen, så de ved at en kollega er kommet til skade
- Foreslå at den skadelidte tager en kollega/ven med til lægen. To hører bedre end én
- Sørg for at den skadelidte skriver sine symptomer ned dag for dag, så man senere kan se om der er sket forværring
- Hold kontakt med kollegaen under længere tids sygdom
- Vær med til at sikre at sikkerhedsorganisationen får kopi af anmeldelsen og at den kommer med forslag til, hvordan lignende ulykker kan forebygges.
- Vær opsøgende – deltag i de kurser du har mulighed for, f.eks. Arbejdsmiljøkurserne, kurser i FIU systemet (Fagbevægelsens Interne Uddannelser), samt kurser i lokalafdelingen