Computermusen
For år tilbage, var mus noget man fik i knæet, eller man kunne redde sig en gang musetyfus på en eksotisk rejse.

I dag hører man nærmest kun om mus når man snakker om computer arbejde. Egentlig er der vel heller ikke noget mere hyggeligt og uskyldigt end at sætte sig foran sin kære PC’er, og med de mange muligheder som der nu engang findes når man har en PC’er!

Mange sætter sig til computeren uden at bekymre sig om den mus, som er computerens tro følgesvend som ligger der lille og buttet – helt stille – den kan da ikke gøre noget og den virker da harmløs – man er vel ikke bange for mus!

Hvis nu det havde været en Kobra slange – hvad så – ville I tage fat i den uden bekymringer af nogen som helst art?

Et kvalificeret gæt vil være, at I vil gør alt for ikke at blive bidt – hvilket egentlig er meget naturligt. Men når nu det er en lille mus, så skulle der vel ikke være problemer!!!!!

Kun en tåbe frygter ikke musen – den er lige så farlig som kobraslangen.

Den lille kontormus er nemlig ligeså farlig som en Kobra slange. Musen er et af skrivebordets farligste rovdyr, og den kan bide hårdt – så hårdt, at du i værste fald kan blive invalid. Oftest opdager man ikke bidet, førend det gør rigtigt ondt. Computermusen er en stille gnaver, hvis tænder langsomt gnaver sig gennem dine muskler og sener, alt imedens du sidder ved skærmen og er opslugt af dit arbejde. Du ignorere smerterne – det er jo kun en lille mus, hvad skal den kunne gøre et voksent menneske? Imedens gnaver musen videre!

Arbejdet med musen er blevet en dansk folkesygdom som har fat i mere end 100.000 mennesker. I Danmark løber udgifterne op i et beløb omkring de 60 millioner kroner! I dag anerkendes museskader ikke som en erhvervssygdom eller arbejdsbetinget lidelse. Lidelser i skuldre, nakke og arme, hvor påvirkningen angives at være arbejde med mus og/eller tastatur til computere, anmeldes ofte til Arbejdsskadestyrelsen.
 
Anmeldelserne ledsages af diagnoser som fx myoser, tennisalbue, golfalbue, seneskedehindebetændelse. Hidtil er alle museskader blevet afvist som arbejdsskader af både Arbejdsskadestyrelsen og den Sociale Ankestyrelse. De begrunder det med, at den anmeldte lidelse ikke findes på den gældende erhvervssygdomsfortegnelsen, ligesom påvirkningen ikke står opført i fortegnelsen!

Myndighederne begrunder afslagene med, at der ikke er tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for sammenhængen mellem arbejdet med computermus og udvikling af specifikke lidelser. Der er ikke enighed om sammenhængen mellem lidelserne og ”musearbejdet” og om, hvor mange år og hvor lang tid om dagen, man skal have arbejdet med musen for at få en skade. Derfor foretages der for nærværende undersøgelser NUDATA for at få afdækket problematikken. Det er ikke sandsynligt, at der før resultatet foreligger, sker en ændring i opfattelsen af, om museskader kan anerkendes som erhvervssygdom eller arbejdsbetinget lidelse.

Uanset at museskader ikke er anerkendt som en erhvervssygdom, bør virksomhederne søge at forebygge at sådanne skader opstår.

Årsagen til museskader er generelt at arbejdspladsen er forkert indrettet så du spænder i musklerne, og samtidig laver de samme små bevægelser igen og igen. Når du sidder ved tastaturet med afslappede arme og skuldre er der som regel ingen problemer, hvis du altså har rette håndled når du arbejder. Så snart du tager fat i musen, begynder problemerne at melde sig. De problemer du evt. kan få, kan opstå ved at arbejdsbordet er uhensigtsmæssigt dårligt indrettet, musens beskaffenhed forsøger du kompenserer for ved at synke ned i skulderen og vejen ind i den onde spiral er banet.

Når du sidder sådan og spænder i musklerne, samtidig med at du laver små bevægelser, det gør man når man bruger musen, ja så opstår de belastningsskader som kaldes museskader. Hvis problemerne skal løses, er du nødt til at fjerne årsagerne, dvs. indrette din arbejdsplads så du ikke sidder og spænder i musklerne.

Vigtigst af alt er det, at du skal variere din arbejdsstilling, holde pauser i arbejdet hvor du laver nogle simple gymnastikøvelser og så få rettet din arbejdsstilling så du sidder rigtigt foran computeren. Der er med museskader som med alt andet – det er meget lettere at forebygge end at helbrede.

Hvis man vil undgå museskader og andre skader af skærmarbejde, bør man træffe foranstaltninger, der fordeler de mest ensidige arbejdsfunktioner på flere medarbejdere. Hvor der er muligt, bør man endvidere sørge for afveksling ind imellem de mest belastende arbejdsopgaver enten i form af pauser eller andre gøremål. Det er i alles interesse at undgå museskader.

Bevægelse og fysisk aktivitet er godt. Det øger udholdenhed, blodgennemstrømning, muskelstyrke og smidighed. En stærk og smidig muskulatur er i høj grad med til at forebygge arbejdsbetingede gener. God motion når det gælder forebyggelse af museskader, er motion, hvor armene bevæges dynamisk. I den sammenhæng er det derfor bedre at løbe eller svømme end det er at cykle. Pausegymnastik sammen med kollegaer eller nogle uspændingsøvelser, som man gør bag lukket dør f.eks. lige før frokost og inden fyraften, kan gøre underværker.

Museskaderne viser sig oftest i:
- Uforklarlig følelse af træthed og følelsesløshed sammen med sovende fornemmelser i hånden eller armen
- Problemer med at åbne og lukke hånden samtidig med at der er problemer med koordinationen
- Behov for at massere ømme led hvor hånden og underarmen er trætte
- Kolde og ømme hænder, specielt om morgenen, ligesom ledene er stive 

Hvad skal der til for at ændre på din hverdag og arbejdssituation?
- Få indrettet din arbejdsplads ergonomisk korrekt Skift mellem forskellige musetyper. En ”musebar” på arbejdspladsen kunne være en god idé Tage små pauser, slip musen og lav hyppige strækøvelser
- Nedsæt dobbeltklikhastigheden og brug genvejstaster
- Hold arme og hænder varme
- Brug ikke computeren unødigt, spil på computeren (hjemmecomputeren) belaster også
- Tastaturet skal være adskilt fra skærmen
- Tastaturet skal kunne skråtstilles
- Tastaturet skal være fladt, ikke over 3 cm højt i 3. tastrække
- Der skal være plads foran tastaturet til at kunne hvile hænderne på arbejdsfladen så skuldremusklerne kan aflastes
- Musen bør kunne betjenes med neutral stilling af hånd og arm
- Der skal være plads foran og bagved siden af musen, så underarmen kan støttes, når der arbejdes med musen
- Du skal vælge en mus der falder godt i din hånd. Håndens stilling bør være som når du skriver med en pen.

Rovdyret kan tæmmes. Arbejdsdagen skal tilrettelægges, så du undgår de mange timer med gentagne klik og ryk. Lave nogle muse fri huller, evt. andre arbejdsopgaver. Der findes forskellige mus, men de er dog alle gnavere, men prøv alligevel alternativerne. Det giver en større variation af belastningerne.

Hvis man ønsker at ændre på sin hverdag, og gør minusdage til plusdage, så kræver det, at alle er parate til at tænke utraditionelt og i nye baner. En idé kunne være, at I tager en snak omkring om hverdagen og evt. på baggrund af snakken ændre arbejdsgangen, så der kommer mere jobrotation ind arbejdsdagen. Gør op med vanetænkningen. Det kræver nytænkning at tage fat om skrivebordets rovdyr – musen, og ikke, nytænkning, hvordan er det nu vi plejer!

Det kunne være en idé, at du og din kollega aftaler, at I holder øje med hinanden og når én har siddet musestille i den samme stilling i en ”rum” tid, så opfordre vedkommende til at skifte stilling – evt. hejse hæve sænkebordet, så koncentrationen og belastningen ikke er ensartet hele dagen. Det fjerne ikke problemerne, men spreder belastningen ud over en længere periode.

De opstillede hjælpe muligheder er ikke udtømte, og vi vil opfordre jer til at klikke ind på nogle relevante hjemmesider, hvor I kan hente mere information (klikke ind – ja vi ved godt!!!!)

Du er også velkommen til at kontakte afdelingskontoret hvis du vil have råd og hjælp i forbindelse med blandt andet arbejdet med computermusen.

Giv musen fingeren inden den tager hele hånden!