Det udviklende teknikerarbejde
Det udviklende teknikerarbejde (DUA) kan sammenlignes med en regnbue. De mange farver i regnbuen illustrere det brede spektre af udviklings muligheder der er til stede i arbejdsprocesserne, hvis man har muligheder for at gøre brug af dem.
Farve spektret kan bl.a. indeholde kompetencer, et rigt og udviklende arbejdsliv, organisationsudvikling, medindflydelse og medbestemmelse, personlige og faglige udfordringer oma.
Arbejdet spiller en afgørende rolle i vort almene velbefindende Engagement, energi og kreativitet - det er drivkraften i ønskerne fra teknikere. De ønsker indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, ligesom teknikerne ønsker at kunne udnytte deres ressourcer fuldt ud. Den tid er for længst forbi, hvor det var sagen at hænge hjerne på knagerækken inden man gik ind på arbejdspladsen!
Vi forventer at vi omgiver os af gode kolleger, ligesom vi har en chef der respektere og værdsætter vores indsats. Uddannelses- og personlige udviklings muligheder skal være til stede. Er disse ting ikke til stede, kan vi som tekniker ikke udvikle os. Den manglende inddragelse af personalet, vil resultere i, at virksomheden stagnere, samtidig med, at der ikke er muligt at tiltrække velkvalificeret arbejdskraft.
Mennesker, der mistrives, kan nemlig sjældent fungere optimalt, og derfor ser arbejdsgiveren også en interesse i at udforme jobbene på en sådan måde, at medarbejderne får udfoldelses- og udviklingsmuligheder. DUA er vigtigt, fordi alternativet - det ikke udviklende arbejde - ligefrem er skadeligt.
Enhver som står på en lønningsliste, har et medansvar for ledelsen af arbejdspladsen. Det er i dag ikke nok at være en dygtig fagmand. Hver enkelt medarbejder skal også have sin personlighed med på arbejde, ellers går det ikke. Alle skal være i stand til at tænke og handle strategisk for at produktionsapparatet kan køre optimalt. Ellers vil virksomheden få slagside og konkurrencemæssigt halte bagud.
Alle mennesker både arbejder og trives bedst, når de selv deltager i forandrings- og beslutningsprocessen. Det enkelte menneske ligger hver især inde med uanede ressourcer, som selvfølgeligt skal frem i dagens lys og forvaltes på den rigtige måde. Får man indflydelse, tager man automatisk et medansvar.
Igennem DUA, har man et værktøj, hvor medlemmerne kan opnå et bedre arbejdsliv i samspil med arbejdsgivernes ønske om virksomhedernes vækst. Det kræver godt samarbejde og det kræver, at arbejdspladserne ved kender sig deres sociale og miljømæssige ansvar. Via DUA, kan man hente de skjulte ressourcer frem, både hos medarbejderne og hos ledelsen. Det er vigtigt at bygge på de ressourcer, hvis der skal ske forandring og dermed en reel forebyggelse af arbejdsskader.
Udviklingen i produktionen og arbejdets organisering gør det muligt at lave radikale forbedringer af arbejdsforholdene. Vi stiller i dag krav til kvaliteten af det liv vi lever på arbejdspladsen, på samme måde, som vi stiller krav til hele vort liv – sammenhængen i arbejds- og familielivet. Tidens trend er: Udvikling i arbejdet, helhedstænkning, kvalitet, udvikling af de menneskelige ressourcer, forebyggelse, medarbejderindflydelse og udvikling af de demokratiske processer.
Skåret ud, sådan lidt firkantet, så startede det udviklende arbejde i Edens Have. Adam og Eva havde alt som de kunne tænke sig – og hvis ikke det var nok, var Gud i nærheden til at hjælpe. Som alle ved, så var det alligevel ikke nok. Eva kedede sig, der var ingen mulighed for at udvikle sig, ligesom hun ikke havde mulighed for at afprøve sig selv og afprøve grænser. Da hun havde spist af kundskabens træ, blev de smidt ud af Edens Have. Det var startskuddet til at udvikle de menneskelige egenskaber og det udviklende arbejde var en realitet.
Målet med det udviklende arbejde må bl.a. være:
- At der kommer et totalt løft i menneskers vilkår, hvor miljø, arbejdets indhold, løn, kvalitetsprodukter og god service er i top
- At respekten øges for det enkelte menneske
- At jobbene udvikles, så de bliver mere attraktive og afvekslende, så alle der ønsker det, kan få et meningsfyldt arbejde
- At den enkelte - i respekt for fællesskabet - får mulighed for at udvikle sine egne ressourcer og evner.
At vi opbygger et samfund hvor alle har lyst til at være aktive i en demokratisk proces.
Ønsker I at gå i gang med det udviklende arbejde, kan begyndelsen være:
- Udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering som bruges til indsamling af viden
- Interne jobrotationer, hvor alle jævnligt skifter arbejdsplads. Det giver både et mere afvekslende arbejde samt en større overblik over hele produktionen
- Uddannelsesrotation – ansættelse af ledige medens de faste medarbejdere er på efteruddannelse.
Arbejdstilsynet kan være behjælpelig med at udvikle værktøjer til at arbejde med det udviklende arbejde, ligesom lokalafdelingen vil være parate til at hjælpe jer i gang.
Kontakt ligeledes afdelingen eller Arbejdsformidlingen da der er flere muligheder i lovgivningen for økonomisk støtte til uddannelse og jobrotation, ligesom vi kender ledige som evt. kan indgå i en jobrotation.
Der er udviklet nogle ”kom i gang værktøjskasser” Personlig udvikling Uddannelse og udvikling som kan være igangsætter og inspirator til det udviklende arbejde – personalepolitik, personlig udvikling, nye lederroller, uddannelse og udvikling.