TL SydVest
Esbjerg
Forebyggelse starter ved skrivebordet
Teknikergruppen – teknikere, bygningskonstruktører, planlæggere, rådgivere mv. – kan gennem deres arbejde komme til at påvirke arbejdsmiljøet. Teknikergruppen skal sikre, at der tages arbejdsmiljømæssige hensyn i projekterne af den ene eller anden art, og sikre at den gældende lovgivning overholdes.
Teknikernes rolle er bl.a. nævnt i arbejdsmiljøloven omkring arbejdets udførelse - måden de tilrettelægger arbejdet, konstruere maskiner og værktøjer, beskriver arbejdsgange og arbejdsprocesser, udfærdiger leverandørbeskrivelser mm.
Arbejdsopgaven for teknikeren kan f.eks. være:
- beskrivelse af projektforløbet
- deltage i sikkerhedsmøder på f.eks. byggepladsen
- kende de arbejdsforhold som deres konstruktioner mm. er rettet mod
- synliggøre hvem som har ansvaret for at arbejdsmiljøet køre efter reglerne
Teknikere skal være synlige når der er tale om arbejdsmiljø og planlægning. Teknikere har stor indflydelse på arbejdsmiljø tilrettelæggelsen på bl.a. bygge – og anlægsvirksomheder. Undervurdere man sin position og indflydelse i det daglige arbejde, bliver arbejdsmiljøet ikke noget som naturligt indtænkes i det daglige arbejde eller tænkes ind i kommende projekter. De tre største barriere for at inddrage hensyn til andres arbejdsmiljø i løsningen af opgaver er oftest – manglende tid, manglende viden om miljø samt manglende metoder og værktøjer til at inddrage arbejdsmiljø.
Erfaringer viser, at meget af det arbejdsmiljørelateret stof som findes, ikke bliver indkøbt så Teknikerne hele tiden er ajourført med den nyeste teknologi mv. på arbejdsmiljøområdet. Her tænkes bl.a. på nyhedsbreve, Nyhedsbrevet fra ABF, bladet Arbejdsmiljø oma. Vi vil derfor opfordre til, at man indkøber relevant litteratur, så arbejdsmiljøet kan indtænkes ved tegnebordet.
Arbejdsmiljø læres ikke ved at læse bøger og lave øvelser gennem studiet, men via praktisk erfaring, således at der ikke er alt for langt mellem det teoretiske og det praktiske. Der skal være en fornuftig kobling. Dialog og lydhørhed kan minimere at der opstår problemer på f.eks. byggepladsen. Det handler meget om kultur, og en tekniker uden praktisk erfaring kan ikke tale ”samme sprog” som håndværkeren. Der er derfor behov for, at arbejdsmiljø bliver en integreret del af grunduddannelsen. Opstår der konkrete problemer på arbejdspladsen, er det vigtigt at man taler samme sprog, og bruger hinanden som faglig sparring. Herved kan arbejdsmiljøet videreudvikles. Dialogen går begge veje.
De typiske barrierer ved at inddrage arbejdsmiljøet ved tegnebordet, er oftest: ”det er der ikke tradition for i virksomheden”, og ”det er ikke noget sikkerhedsorganisationen har bedt om”. Målet med ”forebyggelse starter ved skrivebordet” er at få gjort det til et stykke aktivt værktøj, hvor arbejdsmiljøproblemerne bliver kortlagt, prioriteret, planlagt, gennemført og fulgt op på i planlægningsfasen.
I spredt fægtning, kan det dreje sig om byggepladsplanerne, håndtering af stoffer og materialer, stilladser, stiger, oprydning, rygning i kontorer, el-sikkerhed, laserprintere og kopimaskiner, kontor og skurfaciliteter. For hver enkelt problemstilling gælder, at problemerne beskrives, hvor det er opstået, hvad der kan gøres, hvem der skal gøre det, og hvornår sidste frist for løsningerne er. Det skal løses i den enkelte afdeling, hvor virksomheden har mulighed for at tage stilling til indkøb eller leje af det rigtige udstyr.
De ansvarlige skal sørge for, at problemet bliver løst efter en nærmere fastlagt tidsfrist. Alle problemstillinger er på denne måde beskrevet i den endelige handlingsplan, som derved er et godt udgangspunkt for sikkerhedsudvalget, der jævnligt – evt. kvartalsvist evaluere – hvordan skrider arbejdet frem i forhold til sikkerhedsorganisationens handlingsplan mv. En gang om året skal handlingsplanen ajourføres. En af tingene som der også skal tages stilling til, er spørgsmålet om udarbejdelse af byggepladsplaner efter den nye bekendtgørelse om byggepladsens indretning Et fælles grundlag for, hvad sådan en plan skal indeholde, skal også indarbejdes.
En del entreprenører arbejder ofte side om side på den samme byggeplads. Når håndværkerne ser, at de samarbejder med en virksomhed, hvor sikkerheden bliver taget alvorlig, så lærer de af det. Endelig kan en fornuftig planlægning af sikkerhedsarbejdet være det, der puster aktiv liv i sikkerhedsorganisationen.
En massiv indsats for at få motiveret virksomhederne til at lave handlingsplaner, er nu ved at bære frugt, som blandt andet kan føre til en formuleret arbejdsmiljøpolitik på områder som AIDS, alkohol, tobak og psykisk arbejdsmiljø. Virksomhederne, der selv aktivt styrer deres sikkerhedsarbejde, er i høj kurs ved arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet køre tilsynsbesøgene ud fra en tre trins raket De kan spare på ressourcerne ved virksomheder, som har arbejdsmiljøet i orden, og så i stedet koncentrere indsatsen om virksomhederne der ikke selv kan finde ud af det!
Ved ethvert byggeri evaluere man løbende – hvordan skrider arbejdet frem – hvor langt er vi nået – er vi forud eller bagefter i forhold til tidsplanen – er der vanskeligheder som skal overvindes – hvad gør vi videre frem osv. På samme måde kan man ved møderne i sikkerhedsorganisationen løbende vurdere sikkerhedsarbejdet og sikre, at planen bliver andet og mere end tomme ord. Vi har alt for tit set planer, der blot var dyre og tomme ord. Den plan der vil noget, den bygger helt og holdent på handling.
Planen skal udformes, så den også fungere som en slags stikordsliste, der kan bruges ved senere byggerier. Den kan tage højde for de fleste almene situationer på byggepladserne, men det er vigtigt at betragte byggepladsplanerne som et levende stykke papir, der løbende revurderes, efterhånden som byggeriet skrider frem. Et byggeri vil uvægerligt blive udført i etaper, så det er vigtigt hele tiden at være et skridt foran i planlægningen af sikkerhedsarbejdet.
Den største opgave, næst efter løbende at opdatere byggepladsplanerne og sikkerhedskortene, bliver nok den opdragende funktion i forhold til alle underleverandørerne. Vi skal have hele den enkelte gruppe til at tænke i sikkerhed. Papir alene gør det ikke. Rådgivende, projektering og totalentreprenører skal lære at inddrage arbejdsmiljø i projekteringen, så ulykker og nedslidninger på byggepladserne undgås. Manglende eller dårlig planlægning er ofte årsag til, at byggebranchen døjer med et arbejdsmiljø, der lader en del tilbage at ønske.
Byggebranchen er leveringsdygtig i nedslidning og dårlige rygge som følge af akut overbelastning ved tunge løft i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Forebyggelse skal sættes ind allerede i projekteringsfasen – også af omkostningsmæssige hensyn. Derfor skal der igangsættes initiativer overfor PAR, FRI og Entreprenørerne.
Indsatsen skal køre i plan 2005 regi, hvor der fokuseres på fire grupper – ulykker, bevægeapparatet, støj og farlige stoffer. Det gælder sikkerhed og sundhed – projekternes ansvar i forbindelse med traditionelt byggeri og overfor dem, der siden skal stå for drift og vedligeholdelsen. På byggepladserne er der oftest mange forskellige virksomheder og faggrupper samlet. De skal samarbejde om at levere den varer der er bestilt. Derefter forlader de stedet. Det stiller store krav til planlægningen.
Projekteringen skal vurderes – hvordan de enkelte arbejder tilrettelægges bedst muligt i forhold til hinanden, hvor meget tid der bør afsættes til de enkelte arbejder, og om projektet har et omfang og karakter, der kræver, at bygherren skal sørge for, at der bliver udarbejdet en byggeplan. Projektering, byggepladsplaner og APV er eksempler på krav, der ifølge arbejdsmiljøloven skal opfyldes af forskellige aktører i byggeriet. Ansvaret for en forsvarlig projektering, der også tager hensyn til håndværkernes arbejdsmiljø, påhviler de projekterende, medens byggepladsplanerne er bygherrens ansvarsområde. Det kan dog uddelegeres og ansvaret for, at der til hver arbejdsfunktion er lavet en relevant arbejdspladsvurdering, ligger på den enkelte håndværkers skuldre.
Jo tidligere i byggeprocessen der sættes ind, jo bedre mulighed er der for at træffe de rigtige valg. Det vil altså sige på tegnebrættet. I jo højere grad, der i projekteringen tænkes i helheder og detaljer, der har betydning for håndværkernes sikkerhed og sundhed, desto mindre bliver risikoen for, at der senere i byggeriet opstår uforudsete situationer til fare eller ulempe for folkene på byggepladserne.
”Tit har vi hørt, at problemerne skyldes dårlige projektmaterialer fra bygherren. Bygherren er skyld i at arbejdsgiveren skal betale i dyre domme, og de er skyld i at det hele går skævt”.
Bygherrerne er bagerste led, og det er også her det hele starter. De har gode muligheder for at påvirke et byggeprojekt positivt og lægge en linie, der signalere, at arbejdsmiljøhensyn prioriteres.
Arbejdsmiljøloven stiller 4 krav til bygherren:
- at afgrænse byggepladsens fælles sikkerhedsforanstaltninger inden licitationen,
- at koordinere sikkerhedsarbejdet på byggepladsen,
- at udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen,
- at anmelde byggepladsen til arbejdstilsynet.
Medens brugen af et byggeri strækker sig over mange år, tager byggefasen – fra planlægning til færdiggørelse – typisk kort tid. Derfor bør bygherren være en aktiv deltager i byggefasen og stiller krav om kvalitet, arbejdsmiljø mv. Hvis planlægningen er i orden fra start, vil fordyrende projektændringer baseret på såkaldte hovsa løsninger under byggefasen erfaringsmæssigt undgås. Det viser sig nemlig, at beslutningerne af denne karakter kan give anledning til problemer med at overholde tidsplanerne for byggeriet og forplanter sig videre ud og påvirker de forskellige entrepriser. Hermed kan arbejdsmiljøet komme i farezonen.
Teknikergruppen – teknikere, bygningskonstruktører, planlæggere, rådgivere mv. – kan gennem deres arbejde komme til at påvirke arbejdsmiljøet. Teknikergruppen skal sikre, at der tages arbejdsmiljømæssige hensyn i projekterne af den ene eller anden art, og sikre at den gældende lovgivning overholdes.
Teknikernes rolle er bl.a. nævnt i arbejdsmiljøloven omkring arbejdets udførelse - måden de tilrettelægger arbejdet, konstruere maskiner og værktøjer, beskriver arbejdsgange og arbejdsprocesser, udfærdiger leverandørbeskrivelser mm.
Arbejdsopgaven for teknikeren kan f.eks. være:
- beskrivelse af projektforløbet
- deltage i sikkerhedsmøder på f.eks. byggepladsen
- kende de arbejdsforhold som deres konstruktioner mm. er rettet mod
- synliggøre hvem som har ansvaret for at arbejdsmiljøet køre efter reglerne
Teknikere skal være synlige når der er tale om arbejdsmiljø og planlægning. Teknikere har stor indflydelse på arbejdsmiljø tilrettelæggelsen på bl.a. bygge – og anlægsvirksomheder. Undervurdere man sin position og indflydelse i det daglige arbejde, bliver arbejdsmiljøet ikke noget som naturligt indtænkes i det daglige arbejde eller tænkes ind i kommende projekter. De tre største barriere for at inddrage hensyn til andres arbejdsmiljø i løsningen af opgaver er oftest – manglende tid, manglende viden om miljø samt manglende metoder og værktøjer til at inddrage arbejdsmiljø.
Erfaringer viser, at meget af det arbejdsmiljørelateret stof som findes, ikke bliver indkøbt så Teknikerne hele tiden er ajourført med den nyeste teknologi mv. på arbejdsmiljøområdet. Her tænkes bl.a. på nyhedsbreve, Nyhedsbrevet fra ABF, bladet Arbejdsmiljø oma. Vi vil derfor opfordre til, at man indkøber relevant litteratur, så arbejdsmiljøet kan indtænkes ved tegnebordet.
Arbejdsmiljø læres ikke ved at læse bøger og lave øvelser gennem studiet, men via praktisk erfaring, således at der ikke er alt for langt mellem det teoretiske og det praktiske. Der skal være en fornuftig kobling. Dialog og lydhørhed kan minimere at der opstår problemer på f.eks. byggepladsen. Det handler meget om kultur, og en tekniker uden praktisk erfaring kan ikke tale ”samme sprog” som håndværkeren. Der er derfor behov for, at arbejdsmiljø bliver en integreret del af grunduddannelsen. Opstår der konkrete problemer på arbejdspladsen, er det vigtigt at man taler samme sprog, og bruger hinanden som faglig sparring. Herved kan arbejdsmiljøet videreudvikles. Dialogen går begge veje.
De typiske barrierer ved at inddrage arbejdsmiljøet ved tegnebordet, er oftest: ”det er der ikke tradition for i virksomheden”, og ”det er ikke noget sikkerhedsorganisationen har bedt om”. Målet med ”forebyggelse starter ved skrivebordet” er at få gjort det til et stykke aktivt værktøj, hvor arbejdsmiljøproblemerne bliver kortlagt, prioriteret, planlagt, gennemført og fulgt op på i planlægningsfasen.
I spredt fægtning, kan det dreje sig om byggepladsplanerne, håndtering af stoffer og materialer, stilladser, stiger, oprydning, rygning i kontorer, el-sikkerhed, laserprintere og kopimaskiner, kontor og skurfaciliteter. For hver enkelt problemstilling gælder, at problemerne beskrives, hvor det er opstået, hvad der kan gøres, hvem der skal gøre det, og hvornår sidste frist for løsningerne er. Det skal løses i den enkelte afdeling, hvor virksomheden har mulighed for at tage stilling til indkøb eller leje af det rigtige udstyr.
De ansvarlige skal sørge for, at problemet bliver løst efter en nærmere fastlagt tidsfrist. Alle problemstillinger er på denne måde beskrevet i den endelige handlingsplan, som derved er et godt udgangspunkt for sikkerhedsudvalget, der jævnligt – evt. kvartalsvist evaluere – hvordan skrider arbejdet frem i forhold til sikkerhedsorganisationens handlingsplan mv. En gang om året skal handlingsplanen ajourføres. En af tingene som der også skal tages stilling til, er spørgsmålet om udarbejdelse af byggepladsplaner efter den nye bekendtgørelse om byggepladsens indretning Et fælles grundlag for, hvad sådan en plan skal indeholde, skal også indarbejdes.
En del entreprenører arbejder ofte side om side på den samme byggeplads. Når håndværkerne ser, at de samarbejder med en virksomhed, hvor sikkerheden bliver taget alvorlig, så lærer de af det. Endelig kan en fornuftig planlægning af sikkerhedsarbejdet være det, der puster aktiv liv i sikkerhedsorganisationen.
En massiv indsats for at få motiveret virksomhederne til at lave handlingsplaner, er nu ved at bære frugt, som blandt andet kan føre til en formuleret arbejdsmiljøpolitik på områder som AIDS, alkohol, tobak og psykisk arbejdsmiljø. Virksomhederne, der selv aktivt styrer deres sikkerhedsarbejde, er i høj kurs ved arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet køre tilsynsbesøgene ud fra en tre trins raket De kan spare på ressourcerne ved virksomheder, som har arbejdsmiljøet i orden, og så i stedet koncentrere indsatsen om virksomhederne der ikke selv kan finde ud af det!
Ved ethvert byggeri evaluere man løbende – hvordan skrider arbejdet frem – hvor langt er vi nået – er vi forud eller bagefter i forhold til tidsplanen – er der vanskeligheder som skal overvindes – hvad gør vi videre frem osv. På samme måde kan man ved møderne i sikkerhedsorganisationen løbende vurdere sikkerhedsarbejdet og sikre, at planen bliver andet og mere end tomme ord. Vi har alt for tit set planer, der blot var dyre og tomme ord. Den plan der vil noget, den bygger helt og holdent på handling.
Planen skal udformes, så den også fungere som en slags stikordsliste, der kan bruges ved senere byggerier. Den kan tage højde for de fleste almene situationer på byggepladserne, men det er vigtigt at betragte byggepladsplanerne som et levende stykke papir, der løbende revurderes, efterhånden som byggeriet skrider frem. Et byggeri vil uvægerligt blive udført i etaper, så det er vigtigt hele tiden at være et skridt foran i planlægningen af sikkerhedsarbejdet.
Den største opgave, næst efter løbende at opdatere byggepladsplanerne og sikkerhedskortene, bliver nok den opdragende funktion i forhold til alle underleverandørerne. Vi skal have hele den enkelte gruppe til at tænke i sikkerhed. Papir alene gør det ikke. Rådgivende, projektering og totalentreprenører skal lære at inddrage arbejdsmiljø i projekteringen, så ulykker og nedslidninger på byggepladserne undgås. Manglende eller dårlig planlægning er ofte årsag til, at byggebranchen døjer med et arbejdsmiljø, der lader en del tilbage at ønske.
Byggebranchen er leveringsdygtig i nedslidning og dårlige rygge som følge af akut overbelastning ved tunge løft i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Forebyggelse skal sættes ind allerede i projekteringsfasen – også af omkostningsmæssige hensyn. Derfor skal der igangsættes initiativer overfor PAR, FRI og Entreprenørerne.
Indsatsen skal køre i plan 2005 regi, hvor der fokuseres på fire grupper – ulykker, bevægeapparatet, støj og farlige stoffer. Det gælder sikkerhed og sundhed – projekternes ansvar i forbindelse med traditionelt byggeri og overfor dem, der siden skal stå for drift og vedligeholdelsen. På byggepladserne er der oftest mange forskellige virksomheder og faggrupper samlet. De skal samarbejde om at levere den varer der er bestilt. Derefter forlader de stedet. Det stiller store krav til planlægningen.
Projekteringen skal vurderes – hvordan de enkelte arbejder tilrettelægges bedst muligt i forhold til hinanden, hvor meget tid der bør afsættes til de enkelte arbejder, og om projektet har et omfang og karakter, der kræver, at bygherren skal sørge for, at der bliver udarbejdet en byggeplan. Projektering, byggepladsplaner og APV er eksempler på krav, der ifølge arbejdsmiljøloven skal opfyldes af forskellige aktører i byggeriet. Ansvaret for en forsvarlig projektering, der også tager hensyn til håndværkernes arbejdsmiljø, påhviler de projekterende, medens byggepladsplanerne er bygherrens ansvarsområde. Det kan dog uddelegeres og ansvaret for, at der til hver arbejdsfunktion er lavet en relevant arbejdspladsvurdering, ligger på den enkelte håndværkers skuldre.
Jo tidligere i byggeprocessen der sættes ind, jo bedre mulighed er der for at træffe de rigtige valg. Det vil altså sige på tegnebrættet. I jo højere grad, der i projekteringen tænkes i helheder og detaljer, der har betydning for håndværkernes sikkerhed og sundhed, desto mindre bliver risikoen for, at der senere i byggeriet opstår uforudsete situationer til fare eller ulempe for folkene på byggepladserne.
”Tit har vi hørt, at problemerne skyldes dårlige projektmaterialer fra bygherren. Bygherren er skyld i at arbejdsgiveren skal betale i dyre domme, og de er skyld i at det hele går skævt”.
Bygherrerne er bagerste led, og det er også her det hele starter. De har gode muligheder for at påvirke et byggeprojekt positivt og lægge en linie, der signalere, at arbejdsmiljøhensyn prioriteres.
Arbejdsmiljøloven stiller 4 krav til bygherren:
- at afgrænse byggepladsens fælles sikkerhedsforanstaltninger inden licitationen,
- at koordinere sikkerhedsarbejdet på byggepladsen,
- at udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen,
- at anmelde byggepladsen til arbejdstilsynet.
Medens brugen af et byggeri strækker sig over mange år, tager byggefasen – fra planlægning til færdiggørelse – typisk kort tid. Derfor bør bygherren være en aktiv deltager i byggefasen og stiller krav om kvalitet, arbejdsmiljø mv. Hvis planlægningen er i orden fra start, vil fordyrende projektændringer baseret på såkaldte hovsa løsninger under byggefasen erfaringsmæssigt undgås. Det viser sig nemlig, at beslutningerne af denne karakter kan give anledning til problemer med at overholde tidsplanerne for byggeriet og forplanter sig videre ud og påvirker de forskellige entrepriser. Hermed kan arbejdsmiljøet komme i farezonen.