Teknisk LandsforbundTil forsiden

Samarbejde mellem Sikkerheds- og Tillidsrepræsentant
Et godt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv. Et godt arbejdsmiljø bliver oftest til i et tæt samarbejde i sikkerhedsorganisationen hvor både sikkerhedsrepræsentanter og –ledere deltagere. De er oftest den naturlige samarbejdspartner omkring arbejdsmiljøet på virksomheden.

Sikkerhedsrepræsentanten (SR) er ligesom Tillidsrepræsentanten (TR) valgt blandt kollegerne til at varetage deres interesser på de faglige og arbejdsmiljømæssige områder. Da både TR og SR er valgt til at varetager kollegernes ve og vel, må det være det en selvfølge, at de arbejder tæt sammen om de fælles målsætninger for bl.a. arbejdsmiljøet.

Samarbejdet mellem SR og TR kan f.eks. opbygges i Teknikerklubben Det gælder om at finde nogle konkrete arbejdsopgaver der har fælles interesser, ligesom det er vigtigt, at begge deltager i FIU-kurser (Fagbevægelsens Interne Uddannelser), for derigennem at få indsigt i og forståelse for den andens tankevirksomhed og arbejdsopgaver.

SR og TR skal begge have fingeren på pulsen – både hvad der sker blandt kollegerne samt virksomheden i særdeleshed, og begge være gearet til at tage temperaturen på bl.a. arbejdsmiljøet. De har endvidere behov for et aktivt bagland og et tæt samarbejde imellem dem begge kan være både stimulerende og energi givende. De skal begge være gearet til at skabe udvikling og fornyelse for hele tiden at være på forkant med hvad der røre sig.

Forandring må komme nedefra, og både SR og TR må være i stand til at fange signalerne på arbejdspladsen og hele tiden være på forkant med hvad der sker og hvad der skal sættes i gang af bl.a. miljømæssig karakterer.

Hvis samarbejdet mellem SR/TR skal styrkes og udvikles, så er det vigtigt at der iværksættes et tæt og konstruktivt samarbejde, hvor de hver især finder lighedspunkter og samarbejdsområder. Det er vigtigt, at de begge f.eks. deltager i fælles kurser for derigennem at styrke samarbejdet. For at optimere kommunikationen på arbejdspladsen, så er det vigtigt at afholde fælles møder, og om muligt inddrage det kollegiale bagland.

Hverken SR eller TR skal være bange for at dele ud af erfaringer og viden. De er som nævnt valgt til at varetage kollegernes interesser, så disse har krav på aktive og samarbejdsvillige frontløbere

 

TL GIVER
- TRYGHED OG INSPIRATION I ARBEJDSLIVET.
- PERSONLIG RÅDGIVNING I DE NI LOKALAFDELINGER.
- MEDLEMSFORDELE OG RABATTER.

SE TL.DK

Teknisk Landsforbund er en moderne faglig organisation for ca. 30.000 kreative specialister, der er uddannet eller arbejder inden for teknik, design, formgivning eller konstruktion.