Teknisk LandsforbundTil forsiden
Statisk elektricitet
På skærmarbejdspladser føler nogle teknikere sig ofte generet af statisk elektricitet i forbindelse med deres arbejde. Det føles ubehageligt. Statisk elektricitet er en elektrisk opladning, som opstår ved gnidninger mellem stoffer og materialer som gnides imod hinanden, og den bliver stærkere, hvis der bl.a. er store temperatur ændringer, ændring i luftfugtigheden mm. Vejret udenfor har også stor betydning for og på den statiske elektricitet.

Er der uorden i de nævnte faktorer, så er den statisk elektricitet til stede og der opstår gnistdannelserne som giver ubehaget. Under udførelsen af skærmarbejdet, viser den statiske elektricitet sig oftest ved at der opstår et elektrostatisk felt imellem skærmen og brugeren. Det giver stød og små gnister når man nærmer sig skærmen og kan medføre at ”håret rejser sig”. Den statiske elektricitet tiltrækker støv som sætter sig på skærmen og gør billedet uklart. 

Gode råd og ideer til at undgå statisk elektricitet – og få styr på indeklimaet: 
- Hold temperaturen på ca. 20 – 22 C˚ Der må ikke være generende temperatursvingninger 
- Luft jævnligt ud 
- Undgå at placere arbejdspladsen op ad store kulde- og varmeflader 
- Anvend computerskærme med mærket TCO eller MPRII 
- Hanstikket skal have tre ben (jordforbindelse) 
- Skal skærmen udskiftes, så køb LCD skærme 
- Ryd jævnligt op og hav en fornuftig rengørings- og vedligeholdelsespolitik 
- Undgå at overmøbler kontorlokalet 
- Undgå rygning på kontoret 
- Sørg for tilstrækkeligt luft i lokalet – undgå dog træk

Hvis du vil vide mere om indeklimaforhold, så læs mere om statisk elektricitet. Det er en side som er hentet fra Arbejdstilsynets hjemmeside. Du kan endvidere gå ind på Barkontor som er Branchearbejdsmiljø rådet for kontor og administration. 
 

TL GIVER
- TRYGHED OG INSPIRATION I ARBEJDSLIVET.
- PERSONLIG RÅDGIVNING I DE NI LOKALAFDELINGER.
- MEDLEMSFORDELE OG RABATTER.

SE TL.DK

Teknisk Landsforbund er en moderne faglig organisation for ca. 30.000 kreative specialister, der er uddannet eller arbejder inden for teknik, design, formgivning eller konstruktion.