Kongressens priser


Pia Galschiøt, TL's idépris

TL's IDÈPRIS
TL's nye idépris blev givet til industriel designer Pia Galschiøt, som har udviklet Beyond. Beyond er en bionedbrydelig urne, som er designet med udgangspunkt i de rammer, naturen danner som gravplads. Produktet er udført i et 100% nedbrydeligt materiale kaldet PLA plast, produceret af majs, som opløses i jorden over tid. Omkring urnen ligger et bærebånd af presset papir og plantefrø, som vil spire på graven. 

Fra dommernes indstilling:
”Beyond sætter interessante, relevante og også provokerende tanker i gang om liv og død, relationen til de efterladte og livets forgængelighed.
Prisen er på 20.000 kr.
Læs mere


Kerstin Bro Egelund, TL's talentpris

TL's TALENTPRIS

Talentprisen til en studerende gik til Kerstin Bro Egelund - studerende ved Designskolen i Kolding.
Outside-Indoor, der består af gardiner, lys, dekorationer i loftet og sengetøj, trækker naturen indenfor og giver patienten en oplevelse af at befinde sig i naturen, og dermed aflede opmærksomheden fra de tanker og stress, der kan være forbundet med et hospitalsophold.

Fra dommernes indstilling:
”Outside-Indoor trækker naturen og de grønne planter ind i et sterilt miljø på en enkel måde. Projektet sætter effektivt fokus på betydningen af udsmykning, der er så underkendt i hospitalsmiljøet i dag. Udgangspunktet er vores grundbehov for at være tæt på naturen, når vi kommer i en ekstremt presset livssituation." Prisen er på 5.000 kr. og skal bruges til et kreativt formål. 
Læs mere


Allan Thomsen, TR pris

TR PRIS

Fredag aften fik Allan Thomsen fra Semco Maritime i Esbjerg overrakt TR-prisen. Teknisk Landsforbund uddeler tillidsrepræsentantprisen på kongressen hvert fjerde år. Blandt de mange dygtige tillidsfolk, betegnede afdelingsformanden Johanne Gregersen Allan som helt speciel, fordi han også favner bredt rent socialt. "Han drager stor omsorg for, at eleverne trives på arbejdspladsen, og han involverer sig som menneske, hvis en kollega pludselig får en museskade og ikke bare har brug for faglig bistand, men også personlig støtte og opbakning", siger Johanne Gregersen.

Supertillidsmanden fra Esbjerg har været ansat hos Semco Maritime siden 1996, og han er i dag ansat som project ingeneer. Allan er desuden medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Semco Maritime og i gang med at tage en treårig akademiuddannelse i ledelse.


Martin Ungermand Bichel, TV Pris

TV PRIS

Martin Ungermand Bichel fra TL-Sjælland, Hillerød modtog prisen til en tillidsvalgt i TL.
Lone Engberg, formanden for UPU, sagde bl.a.
"Af flere grunde er jeg utrolig glad for at kunne overrække TV-prisen til en person, der er så uddannelsesorienteret som Martin. Der er ingen tvivl om, at Martins hjerte brænder for uddannelse, og især uddannelsen Teknisk Designer. Der er næsten ingen ende på de aktiviteter Martin har været med i rettet mod denne uddannelse."

En af de seneste store opgaver for Martin har været at få beskrevet og struktureret den nye Teknisk Designer uddannelse, som vel næppe var blevet det, den er uden Martins medvirken. Arbejdet med uddannelsen har Martin bl.a. varetaget som medlem af det faglige udvalg for teknisk designer uddannelsen.

De to priser til tillidsvalgte består af en check på 5.000 kr. samt en til lejligheden fremstillet skulptur af glas lavet af en af TLs dygtige glaskunsner, Anni Toubro Eriksen.

GULDNÅLE i TL
Hovedbestyrelsen tildelte guldnåle for en ekstraordinær indsat i TL til 
Hanne Thomsen, TR i TL SydØst, Tonni Nørgaard, afdelingsformand i TL MidtVest og Gita Grüning, forbundsformand.