Lysdesignere - kig her!

1. februar 2010 er næste deadline for lysdesignere til at søge om midler fra Lysdesignernes Ophavsretsforvaltning til videre dygtiggørelse inden for faget. Svar på ansøgningerne kan forventes omkring 1. marts 2010.

Teaterteknikerne og scenograferne samarbejder om at skabe de bedst mulige betingelser for den løbende udvikling af lysdesignernes faglighed. Det frugtbare samarbejde foregår i Lysdesignernes Ophavsretsforvaltning (LOF), hvis økonomiske fundament kommer fra afgifter betalt af abonnenter på kabel-tv.

Dokumenteret ophavsret
Disse midler udbetales som kunstneriske ophavsrettigheder, og en fast procentdel tilfalder den teatertekniske metier. Herunder er en del af pengene øremærket lysdesignere, og det er forvaltningen af de midler, som foregår i samarbejde mellem teaterteknikerne i Teknisk Landsforbund og Sammenslutningen Af Danske Scenografer.

Du skal være opmærksom på en række formelle krav, der skal være opfyldt, for at du som lysdesigner kan modtage støtte fra LOF. Du skal nemlig have en såkaldt “dokumenteret ophavsret” inden for området. Hvis du er lysdesigner og ønsker at ansøge om støtte fra LOF, men er i tvivl, om du har “dokumenteret ophavsret”, skal du kontakte Svend Solvig, faglig konsulent i TL, på tlf.: 33 43 65 63 eller sos@tl.dk. Det er også hos Svend Solvig, at du skal rekvirere det formelle ansøgningsskema.

Bibliotek for lysdesignere

Lysdesignernes Ophavsretsforvalt-ning har indkøbt en række bøger med henblik på udlån til lysdesignere.

For adgang til bib-lioteket, kontakt da Jakob Pelch fra Sammenslutningen Af Danske Sceno-grafer på mail: sds@scenograf.dk eller tlf.: 33 14 33 55 mellem kl. 10 og 15.