Skandinavisk riggercertifikat i støbeskeen
Officiel riggercertificering
I øjeblikket arbejdes der på at etablere en officiel skandinavisk riggercertificering efter engelsk forbillede. Svensk Teaterteknisk Forening (STTF) er primus motor på arbejdet, og fra Danmark er Seelite samt EUC Nord fra Frederikshavn involveret i projektet.
Øget sikkerhed
Øget sikkerhed for riggere i teater- og kulturlivet er målet for det skandinaviske riggercertifikat, som i øjeblikket er i støbeskeen. I England findes allerede en sådan officiel certificering for riggere. Derfor er det naturligt, at den engelske brancheorganisation for teater- og kulturteknik - PLASA - organiserer arbejdet med at overføre de engelske erfaringer til Skandinavien.
Undervisning fra 2010
Svensk Teaterteknisk Forening (STTF) er tovholder på arbejdet i Skandinavien, og fra dansk side er Seelite samt EUC Nord fra Frederikshavn involveret i projektet. Tidshorisonten for riggercertifikatet er, at undervisningen, som har fire niveauer, allerede kan begynde i starten af 2010.
Læs mere
Så snart der er nyt om riggercertifikatet, vil vi informere herom gennem Nyhedsbrevet Teaterteknik eller de øvrige medier i Teknisk Landsforbund. Du kan også selv læse mere på <u>www.stagevision.se/rigging/</u>, som bringer løbende nyt om arbejdet med riggercertifikatet.




