Spørgsmål og svar om konflikt

Forhandlingerne om de private overenskomster er i fuld gang, og forhandlingsparterne arbejder målrettet på at nå et godt forhandlingsresultat, så en konflikt ikke bliver nødvendig.

 

Her kan du få svar på nogle af det typiske spørgsmål, om hvad der sker, hvis en strejke eller en lockout bliver aktuel på det private område.

  • Hvad er en strejke / lockout?

    En konflikt kan både iværksættes af arbejdsgiversiden og af lønmodtagersiden for at lægge pres på den anden part.

    Hvis lønmodtagersiden starter konflikten, er der tale om strejke, hvor medarbejderne ikke udfører deres arbejde.

    Hvis arbejdsgiver tager initiativ til konflikten, bliver medarbejderne sendt hjem, og der er tale om en lockout.

    En blokade iværksættes af en faglig organisation og medfører, at medlemmerne pålægges ikke at søge beskæftigelse hos den konfliktramte virksomhed.

  • Hvem kan starte en strejke / lockout?

    De fleste private overenskomster udløber 1. marts. Sædvanligvis er det CO-Industri og Dansk Industri, der indgår det første væsentlige forlig i slutningen af marts eller starten af februar. Derefter forsøges det at opnå forlig på de øvrige områder.

    Hvis fagforeningerne og arbejdsgiverne ikke kan blive enige om indholdet i de nye overenskomster, kan parterne varsle hhv. strejke og lockout.

  • Hvornår kan en strejke / lockout tidligst starte?

    FH og DA har indgået en aftale om at betragte alle overenskomster (og tiltrædelsesoverenskomster) som opsagte pr. 8. februar 2023. Desuden betragtes 1. konfliktvarsel om automatisk afsendt d. 13. februar 2023 og 2. konfliktvarsel som skal afgives d. 20. februar 2023 skal sendes af organisationerne.

    En strejke eller lockout skal være varslet senest 4 uger før, den træder i kraft.

    Når en konflikt er varslet, kan forligsinstitutionen beslutte, at forhandlingerne skal fortsætte med forligsmanden som mægler.

    Forligsmanden kan udsætte en varslet konflikt i to gange 14 dage.

    Forligsmanden kan lave en mæglingsskitse og kræve, at parterne tager stilling til den.

    Arbejdsgiversidens svar på en lønmodtagervarslet strejke kan derefter være at lockoute medarbejdere for at gøre konflikten dyr og besværlig for lønmodtagerorganisationerne. 

    Se også FH's tidlinje her 

  • Hvem er omfattet af strejke / lockout?

    Når det gælder TL's medlemmer, så omfatter en strejke eller lockout alene TL-medlemmer, der er ansat på en TL-overenskomst.

    Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer i fleksjob, løntilskudsjob, akutjob og job på særlige vilkår er også omfattet af konflikten på lige fod med andre TL-ansatte.

    Ansatte, der er omfattet af TL’s overenskomst (inklusiv TL’s andel af Industriens Funktionæroverenskomst), men IKKE er medlem af TL, skal møde på arbejde.

    En strejke eller lockout omfatter heller ikke elever, tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

    Ansatte, der ikke er omfattet af strejke eller lockout, skal udføre deres sædvanlige arbejde.

  • Hvor meget får jeg i konfliktstøtte?

    Hvis der bliver konflikt, kan de konfliktramte TL-medlemmer modtage konfliktstøtte på 1.050 kr. pr. konfliktdag fem arbejdsdage om ugen.

    Af de 1.050 kr. skal der ikke trækkes ATP eller arbejdsmarkedsbidrag, men der trækkes skat. Der optjenes ikke feriepenge.

    Konfliktstøtten skal ikke tilbagebetales, men TL kan vælge at udskrive konfliktkontingent til alle medlemmer efter en konflikt.

  • Kan jeg melde mig ind og få konfliktstøtte?

    Konflikten indebærer ikke ændringer i, hvem der kan indmeldes i Teknisk Landsforbund.

    Men i TL er det vedtaget at konfliktstøtte kun ydes til medlemmer, som er indmeldt i TL, inden overenskomsten er opsagt d. 8. februar 2023. 

    Dog gælder, at overflyttes medlemmer fra tilsvarende forbund, kan der være mulighed for at få konfliktstøtte på lige fod med andre TL-medlemmer.

    Dimittender, som har indmeldt sig senest 14 dage efter uddannelsens afslutning, får konfliktstøtte som alle andre.

  • Kan jeg melde mig ud af TL under en konflikt?

    I henhold til Teknisk Landsforbunds love (§ 4, stk. 1) kan der ikke ske udmel­delse fra for­bundet i den periode, hvor der er varslet konflikt, eller sker opkrævning af konfliktkontingent.

  • Hvordan forbereder TL sig på konflikt?

    Ud over arbejdet med betaling af konfliktunderstøttelse, så planlægger og udfører TL’s medlemscenter forskellige aktiviteter i forbindelse med en konflikt.

    Det er derfor vigtigt, at medlemmerne holder tæt kontakt til Medlemscenteret i en konfliktsituation.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg?

    Medlemmer, der er omfattet af konflikten, og som er sygemeldte inden konfliktens start, har ret til sygedagpenge fra kommunen. Disse medlemmer skal den første dag konflikten er iværksat kontakte sygedagpengekontoret i deres hjemkommune.

    Forbundet vil udbetale supplerende konfliktunderstøttelse, svarende til forskellen mellem maximal konfliktunderstøttelse/fuld løn (eksklusiv eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag) og sygedagpengene.

    Medlemmer, der bliver syge under konflikten, har ikke ret til sygedagpenge, men vil i stedet få konfliktunderstøttelse af forbundet.

    Medlemmer, der er sygemeldte ved konfliktens ophør, skal omgående meddele dette til ar­bejdsgiveren, og de er berettiget til løn under sygdom.

    Også medlemmer, der var sygemeldte inden konflikten starter og som er sygemeldte når konflikten slutter, skal sygemelde sig på ny overfor arbejdsgiveren, når konflikten slutter.

  • Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg er deltidssygemeldt?

    Er du omfattet af konflikten, og var du inden konfliktens start deltidssygemeldt, får du efter konflikten starter ikke længere løn under sygdom. Men du har ret til sygedagpenge fra din hjemkommune for den del af tiden, du er sygemeldt.

    Derfor skal du den første dag, konflikten er iværksat, kontakte sygedagpengekontoret i kommunen.

    Forbundet vil udbetale supplerende konfliktunderstøttelse svarende til forskellen mellem sygedagpenge og den vedtagne konfliktunderstøttelse.

  • Kan jeg holde ferie under en konflikt?

    Ferie påbegyndt før konflikten afholdes som aftalt. Hvis du har ret til løn under ferien, skal den udbetales, når ferien er afholdt.

    Ferie kan ikke påbegyndes efter konfliktens start. Dette gælder uanset om ferien er aftalt med ar­bejdsgiveren.       

    Hvis det giver store problemer, at ferien ikke kan afholdes som aftalt, bedes du kon­takte TL’s Medlemscenter.

    Der optje­nes ikke ret til ferie med løn fra ar­bejdsgiveren eller ret til ferie­dagpenge fra A-kassen for den periode konflikten varer.

     Nogle forsikringer dækker ved aflyst ferie

    Forsikringsselskaberne ALKA og TJM har besluttet, at afbestillingsdækningen for deres rejseforsikringer også gælder, hvis kunder må afbestille en ferie pga. konflikt.

    Se nærmere vilkår på selskabernes hjemmesider.

    Læs mere hos ALKA

    Læs mere hos TJM

     

  • Kan jeg afspadsere under en konflikt?

    Du kan ikke afspadsere under en strejke eller lockout. Du skal afbryde allerede påbegyndt afspad­sering ved konfliktens start.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil sige op?

    Er du omfattet af konflikten betyder det juridisk set, at dit ansættelsesforhold er suspenderet.

    Det kan have betydning for, hvad der gælder i en opsigelsessituation – altså både hvis du selv vil sige op eller din arbejdsgiver vil opsige dig under en konflikt.

    Hvis du kommer i sådan en situation, skal du derfor kontakte TL’s Medlemscenter for at få rådgivning.

  • Hvad sker der, hvis jeg er på barsels- eller forældreorlov?

    Under en strejke eller lockout har du ret til barselsorlov på samme måde, som når du er i arbejde.

    Under konflikten er du imidlertid ikke berettiget til at modtage løn fra arbejdsgiveren, idet ansættelsesforholdet formelt betragtes som ophørt.

    Er orloven allerede påbegyndt ved konfliktens start, er du (fortsat) berettiget til dagpenge fra kommunen. Har du hidtil modtaget løn eller dagpenge fra din arbejdsgiver skal du henvende sig til kommunen på første konfliktdag, og ansøge om dagpenge fra kommunen.

    Påbegyndes orloven medens far eller mor er konfliktramt, er lovens udgangspunkt at situationen behandles som sygdom opstået under konflikten, dvs. at faderen og moderen ikke er berettiget til dagpenge.

    Da orlov ikke kan bruges til at omgå reglerne vedrørende konflikt, er det TL's holdning, at du i denne situation også er berettiget til dagpenge. Du skal derfor ansøge om dagpenge kommunen ved orlovens start. Hvis du får afslag skal du kontakte TL, der så vil se på muligheden for at klage.

    Er du på orlov berettiget til konfliktunderstøttelse, og får du ikke dagpenge fra kommunen, eller dækker dagpengene ikke dit krav overfor arbejdsgiver (eks. fuld løn), så dækker TL dit tab op til maksimum for konfliktunderstøttelse.

    Hvis barselsorloven ophører under konflikten, skal du give besked til Tek­nisk Landsforbund, og du har da samme rettigheder og pligter som de andre, der er omfattet af konflikten.

  • Hvad skal jeg gøre som elev?

    Elever er ikke omfattede af konflikten. De må ikke udføre konfliktramt arbejde.

    Hvis du er på skole, men skolen er ramt af konflikt, skal du i stedet møde på din arbejdsplads og udføre dit arbejde som normalt.

    Kontakt TL’s Medlemscenter, hvis du er i tvivl.

  • Hvad skal jeg gøre som fleksjobber?

    Du er omfattet af konflikten og skal gå hjem fra arbejde, hvis du er omfattet af enten strejke eller lockoutvarsel.

    Der udbetales ikke fleksløntilskud, når du ikke får løn fra arbejdsgiver, og du er ikke berettiget til ledighedsydelse i en konfliktsituation.

    TL betaler konfliktunderstøttelse til dækning af manglende løn og fleksløntilskud som til andre medlemmer.

    Ansatte i fleksjob genindtræder efter konflikten i deres hidtidige stilling, og der er således ikke tale om et nyt fleksjob efter den nye fleksjobsordning.

  • Hvad er en boykot?

    Når en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation beslutter sig for ikke at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af et konfliktende forbund.

    Når der er varslet boykot, kan arbejdsgiver derfor tillade sig at se bort fra ansøgninger fra teknikere, der kan optages i TL, uanset om den ledige stilling er en teknikerstilling eller ej.

  • Hvad er et nødberedskab?

    Nødberedskabet skal udføre livsvigtigt og nødvendigt arbejde for at undgå helbredstruende følger for borgere og patienter. Der vil eksempelvis typisk være et nødberedskab på sundhedsområdet.

    For teknikere kan det for eksempel være forsyningsfunktioner, der forsyner hospitaler eller audiologiassistenter, der arbejder inden for kræftbehandlingen.

    Det er de centrale parter, der indgår rammeaftale om nødberedskaber, men det er den TL’s Medlemscenter, der sammen med TR indgår de konkrete aftaler om nødberedskaber.

    Du vil blive kontaktet af din TR eller TL’s Medlemscenter, hvis du skal være en del af et nødberedskab.