TL’s drømme til debat

Grøn omstilling, livslang læring og et meget mere fleksibelt arbejdsliv. Vi har masser af drømme for fremtiden, men hvordan bliver de til virkelighed?

TL Nyt

Det er ukompliceret og gratis at drømme. Det bliver straks sværere, når drømmene skal konkretiseres og gøres til virkelighed.

Derfor havde TL inviteret Trine Bramsen, Socialdemokratiet, Laurits Rønn, viceadm. direktør i Dansk Erhverv til en snak med forbundsformand Jannik Frank Petersen om, hvordan drømmene kan blive til virkelighed.

Første tema var ”Et fleksibelt arbejdsliv”, hvor TL drømmer om at indrette arbejdsmarkedet – og arbejdslivet – mere fleksibelt. Konkret lægger TL op til, at flere i fremtiden får en 4-dages arbejdsuge, så der bliver mere plads til fritiden. Det er en stor drøm blandt TL’s medlemmer.

Men det er ikke en drøm som Dansk Erhverv deler

”Generelt tror jeg, at det er vanskeligt at lave en 4-dages arbejdsuge. Vi kan miste produktivitet, konkurrenceevne, virksomheder kan miste kundekontakt. Så jeg er lidt skeptisk. Men der er viskomheder, som eksperimenterer. Virksomheder er forskellige og overenskomsterne lægger op til, at man godt kan planlægge arbejdet anderledes. Men en adgang til en 4-dages arbejdsuge for alle. Det kan ikke lade sig gøre,” sagde Laurits Rønn fra scenen.

Et af argumenterne imod en 4-dages arbejdsuge er ofte, at vi ikke har råd. Til det svarede Jannik Frank Petersen.

”Vi glemmer at modregne, at folk er mindre syge, men mere tilfredse. Der er nogle ting, som er svære at regne ind i regnemodellerne. Hvis du f.eks. har færre sygedage – er eller når du har mulighed for at restituere ordentligt, så er du mere produktion, når du er på arbejde. Det viser forsøg også med 4-dages arbejdsuge. Det giver lavere fravær, mindre stres, større produktivtet – og meget mindre personaleomsætning. Der ligger nogle mellemregninger her, som ikke passer ind i de almindelige udregninger,” sagde han.

Trine Bramsen mente, at vi i langt højere grad skulle lytte til folk, og hvad de har brug for.

”Vi mangler også det lag i diskussionen om, at vi er mange forskellige steder i livet. Nå du har børn er du et sted – og har nogle behov. Når man har teenagere et andet sted, hvis du ikke har børn, er du et tredje sted. Det skal vi lytte meget mere tid.

Den næste TL-drøm til debat var den grønne omstilling. Vi arbejder for, at Danmark sætter høje ambitioner på klimadagsordenen – og lever op til dem. Konkret vil TL arbejde for, at Danmark får uddannet den nødvendige grønne, tekniske arbejdskraft, der er en forudsætning for at nå de ambitiøse grønne målsætninger.

”Der hvor vi ser udfordringer er bl.a. i uddannelsessystemet – ikke mindst erhvervsakademierne. Det er lidt en overset sektor på Christiansborg. Debatten handler ofte om velfærdsuddannelserne og universiteterne – og knap så meget om erhvervsakademierne. Og det på trods af, at de udgør 15% af de unges uddannelser herhjemme,” sagde Jannik Frank Petersen.

Laurits Rønn, Dansk Erhverv:

”Jeg ser gerne, at vi investerer mere i uddannelserne – og jeg deler Janniks frustration på det her område. Men pengene skal komme et sted fra. En vej at gå kunne være, at vi fjernede SU på kandidatuddannelser og sagde, at dette måtte de studerende selv betale. Det gør man i Sverige og Norge. Det vil give 3,5 mia., som vi kan investere i uddannelserne. Penge skal gå målrettet til uddannelse – i stedet for til SU. Det kunne batte noget.”

Debatten om grøn omstilling ledte hen til den tredje TL-drøm, nemlig at sikre, at medlemmernes faglighed stadig er relevant i fremtiden på et meget omskifteligt arbejdsmarked. Mere konkret, at rammerne for et fleksibelt karriereforløb er til stede. Vi skal kunne efter- og videreuddanne os livet igennem og vi skal have mulighed for at skifte spor undervejs.

Jannik Frank Petersen lagde for:
”Der er noget med, at meget af vores uddannelse ligger tidlig i livet. Der er en ubalance ift. hvor samfundet placerer penge til uddannelse,” sagde han.

Laurits Rønn mente, at mulighederne for efteruddannelse bestemt er tilstede i dag.
”Jeg synes, at vi har aftalt nogle rammer, som gør, at det er muligt at tage efteruddannelse. Jeg er selv overrasket over, at kompetencefondene ikke bliver brugt mere end de gør, Det skal vi være bedre til at gøre opmærksom på,” sagde han.

Trine Bramsen mente, at det i høj grad selv var arbejdsgivere og arbejdstagere, der skal definere rammerne for læring i arbejdslivet.
”Vi politikere kan godt blande os, når der er brug for hjælp, men jeg har tillid til, at arbejdsmarkedets parter har samme mål og interesse her.